Eksamensnoter til emnet: ‘Hvordan bliver man en god samfundsborger’

I nedenstående PDF finder du mine noter til emnet: ‘Hvordan bliver man en god samfundsborger’ i oldtidskundskab C. Dokumentet kan være særligt brugbart, da de gennemgåede tekster fra pensum analyseres og eksamen tager udgagspunkt i kendt materiale.

OBS: Der indgår også materiale fra andre kilder, der ikke direkte citeres. Noterne er således en samling af materiale fra undervisningen, og ikke udelukkende mine egne analyser, m.m.

Uddrag

Vigtige begreber
●	Dialektik / dialektisk metode (sokratisk metode) = kunsten at samtale og argumentere: Sokrates udspørger sin samtalepartner om en problemstilling.
●	Majeutik / majeutisk metode  = Jordemodermetoden: Sokrates forløser tanker og ideer hos sin samtalepartner på samme måde som jordemoderen hjælper barnet til verden. Formål: samtalepartneren skal opnå filosofisk erkendelse
●	Élenkos = gendrivelse, krydsforhør: Sokrates krydsforhør af samtalepartneren, hvor han gendriver dennes formodninger/påstande.
●	Dóxa = mening (ubegrundet / ugennemtænkt, så den ikke kan holde stand mod en élenkos)
●	Aporía = vildrede: når man i samtalen ikke har fundet frem til en løsning på et filosofisk problem (sådan ender flere af Platons dialoger)
●	Epistéme = sikker viden og indsigt opnået ved filosofiske studier
●	Sofrosyne = besindighed, mådehold, at kende sig selv/sine egne begrænsninger. 
●	Pæderasti = ’drengekærlighed’. Institutionaliseret forhold mellem en yngre mand (den elskede) og en voksen mand (elskeren), som ofte havde en familie samtidig. Forholdet havde dels et erotisk aspekt, dels et opdragende aspekt, hvor den unge mand blev oplært til at være en god borger.

Total
0
Shares
Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *