I nedenstående PDF finder du mine noter til offentlige indtægter og udgifter i Danmark i Samfundsbeskrivelse (A). Faget er en del af de obligatoriske fag på 1 semester på økonomistudiet (KU).
Uddrag af vigtige begreber
- Den funktionelle fordeling belyser formålet med de offentlige udgifter og kaldes også formålsfordelingen. Den funktionelle fordeling giver et overblik over, hvad de offentlige udgiftskroner bruges til og dermed de overordnede udgiftsmæssige prioriteringer inden for offentlig forvaltning og service. I statistikken for offentlig forvaltning og service opdeles de offentlige udgifter på ti hovedformål: Generelle offentlige tjenester, Forsvar, Offentlig orden og sikkerhed, Økonomiske anliggender, Miljøbeskyttelse, Boliger og offentlige faciliteter, Sundhedsvæsen, Fritid kultur og religion, Undervisning og endelig Social beskyttelse. - Den realøkonomiske fordeling viser de offentlige udgifter opgjort på aktiviteter. I den realøkonomiske fordeling adskilles udgifterne mellem forbrug, løbende overførsler og kapitaludgifter. Den realøkonomiske fordeling viser således, om der er tale om forbrug i produktionen, omfordeling eller investeringer.