I nedenstående PDF finder du mine noter til emnet: pandemi i kurset Økonomi I Samfundet . Faget er en del af de obligatoriske fag på 1 semester på økonomistudiet (KU).
Uddrag
Hvorfor kan det være interessant at studere influenzapandemien i 1918-20, hvis vi primært er interesserede i effekterne af COVID-19-pandemien? Diskuter i den forbindelse spørgsmålet om ekstern validitet. Den grundlæggende tanke, er at man kan bruge resultaterne fra forskning foretaget om influenzapandemien og i nogen grad overføre resultaterne til COVID-19 pandemien. Fordelene er her, at man under en given pandemi kan undersøge konsekvenserne af f.eks. effekten af politiske indgreb under tidligere pandemier. Den store udfordring består dog i spørgsmålet, om hvorvidt resultaterne i virkeligheden kan overføres til nutiden (bekymring om ekstern validitet). Influenzapandemien er skete f.eks. for 100 år siden, hvor datakvaliteten var ringe, og samfundsstrukturerne var markant anderledes, herunder bl.a. en større interdependens, samt bedre muligheder for lockdowns. Alligevel kan er være læringer, der kan overføres og derfor undersøger Dahl, Hansen og Jensen (2021) udvikling i dødelighed, indkomst og ledighed før, under og efter pandemien. De sammenligner desuden udviklingen for kommuner med høj influenzadødelighed med kommuner med lav influenzadødelighed. Herunder følger da en kort baggrund for 1918-pandemien: - Verdensomspændende influenzaepidemi (”Den Spanske Syge”), som kostede 50 – 100 mio. mennesker livet globalt. Danmark blev ramt af tre ’bølger’ mellem 1918 og 1920, som samlet kostede ca. 15.000 danskere livet. - For at begrænse smitten blev der igangsat mange af de samme tiltag som i
