I nedenstående PDF finder du min besvarelse af hjemmeopgave 4 i kurset Samfundsbeskrivelse (A). Faget er en del af de obligatoriske fag på 1 semester på økonomistudiet (KU).
Uddrag af indledning
Indenfor økonomisk forskning, har der længe været en opfattelse af, at der er et uundgåeligt trade-off mellem lighed og efficiens (Okun, 1975). I den forbindelse er det, særligt i den amerikanske offentlighed, blevet proklameret, at betydelige skatter vil skade den økonomiske aktivitet. Til trods for dette, viser empirien dog, at skandinaviske lande — med nogle af verdens højeste skattetryk — placerer sig højt på en række makroøkonomiske parametre, herunder BNP per capita (Kleven, 2014). I den forbindelse undrer mange økonomer sig over, hvordan de skandinaviske lande kan have et så højt skattetryk, og stadigvæk opretholde en effektiv økonomi (Kleven, 2014). Spørgsmålet har da også været genstand for en række økonomisk forskning (Kleven, 2014 eller Thustrup & Svarer, 2022), der hver især fremhæver forskellige aspekter af det danske skattesystem. Først og fremmest, argumenter Kleven (2014) for, at ’third party reporting’ spiller en vigtig rolle, idet lang størstedelen af indkomstskat siden 1970 er blevet inddraget før lønnen er blevet udbetalt. Det betyder i praksis, at skatteunddragelse i dag vanskeligt. Desuden fremhæver artiklen (Kleven, 2014), at subsidier til ydelser, der fremmer beskæftigelse (børnepasning, folkeskole m.m.) er vigtige elementer i den danske skattepolitik. Forskning foretaget indenfor dansk og amerikansk arbejdsmarkedspolitik kan desuden dokumentere (Thustrup & Svarer, 2022), at den danske aktive arbejdsmarkedspolitik, der finansieres gennem skatter, bl.a. er med til at sikre makroøkonomisk stabilitet.
Opgavens konklusion
Afsluttende kan det fastholdes, at Danmark står i en finanspolitisk særdeles holdbar situation med høj ØMU-saldo, samt lav ØMO-gæld. Det kan desuden tilføjes, at de samlede skatteudgifter som andel af BNP har været fadende siden 2011, og i høj grad er konjunkturbestemt. Det vil sige, at skatteudgifterne stiger i lavkonjunkturer og vice versa. Generelt går skatteydelserne desuden primært til private ydelser (70% i 2022) og i mindre grad offentlig service (30% i 2022). Om indtægtssiden kan det fastholdes, at de offentlige indtægter primært drives af personskatter, samt afgifter på varer og ydelser (90% i 2022). De seneste års vækst indenfor medicinalindustrien har desuden betydet, at Novo Nordisk er blevet en større bidragsyder og i 2022 stod for omkring 1% af de samlede skatteindtægter. En sådan afhængighed af et selskab kan være risikabel. Det overlades dog til fremtidig økonomisk forskning at analysere de makroøkonomiske konsekvenser heraf mere nøje.
