I nedenstående PDF finder du min besvarelse af hjemmeopgave 3 i kurset Samfundsbeskrivelse (A). Faget er en del af de obligatoriske fag på 1 semester på økonomistudiet (KU).
Uddrag af indledning
Det politiske landskab har de seneste 30 år været præget af en stigende grad af både passiv- og aktiv arbejdsmarkedspolitik, der har til at formål at sikre en bedre overensstemmelse mellem udbud og efterspørgsel på arbejdsmarkedet (Wüst & Gørtz, 2023). Fra politisk hold har denne udvikling været tæt forbundet et ønske om at udvikle arbejdsstyrken, idet den demografiske udvikling på lang sigt vil minimere andelen af personer i den erhvervsaktive alder. Kreiner og Svarer (2022) argumenterer da i deres forskning for, at der siden 1990’erne er sket et paradigmeskift i dansk arbejdsmarkedspolitik, der har medført, at man siden da i højere grad forsøger at begrænse ledighedsperioder ved aktiv- og passiv arbejdsmarkedspolitik. Det har bl.a. betydet, at udgifterne til aktiv arbejdsmarkedspolitik er steget til 2% af BNP i 2017 (Kreiner & Svarer, 2022), hvilket placerer Danmark som det OECD land, der bruger flest midler på aktiv arbejdsmarkedspolitik, målt som andel af BNP. På trods af de store udgifter til aktiv arbejdsmarkedspolitik, vurderer Kreiner og Svarer (2022) dog, at investeringerne er nødvendige og samt, ud fra et teoretisk og empirisk grundlag, er makroøkonomisk fordelagtige.
Opgavens konklusion
Afsluttende kan det fastholdes, at andelen af personer på offentlig forsørgelse er på det laveste niveau siden 1977, hvilket understreger succesen af den danske arbejdsmarkedspolitik (Glavind et al, 2023). I den forbindelse kan det nævnes, at dagpengereformerne i 1990’erne primært var med til at mindske antallet af unge på offentlig forsørgelse, mens de seneste års tilbagetrækningsreformer har spillet en central rolle i at skabe selv samme udvikling for seniorer. Det er da også et fald i personer, der modtager efterløn (som følge af reformerne), der er den primære årsag til at andelen af personer på offentlig forsørgelse er faldet så markant de seneste år. Udviklingen understreger dermed behovet for at sikre, at de offentlige ydelser fungerer som et sikkerhedsnet, men samtidig skaber incitamentet til at arbejde. Forskning på området(Thustrup & Svarer, 2022) peger desuden på, at det fortsat vigtigt at investere i den aktive arbejdsmarkedspolitik.
